Sydbank tror på stigende fragtrater
Sydbanks analytiker Jacob Pedersen tror ikke på, at de nuværende lave spotrater inden for containerfragt varer ved.
Det skriver han i en kommentar oven på denne uges fortsatte fald i raterne ifølge Shanghai Shipping Exchange. Det fortæller epn.dk.
På den korte bane kan raterne godt falde yderligere, mener analytikeren, trods deres "uholdbart lave" niveau for A.P. Møller - Mærsk og de andre store containerrederier. Men på den længere bane vil de formentlig få løftet niveauet, skriver Jacob Pedersen, og nævner tre årsager:
- Rederierne har tidligere vendt store tab til pæne overskud via oplægninger og kapacitetstilpasninger. Længere tids tabsgivende rater vil accelerere denne proces. Langt de fleste containerrederier har tabt penge i 2012 - og de har dårligt råd til endnu et år med tilsvarende - eller måske større tab. Og kunderne har faktisk en vis forståelse for, at containerrederierne må tjene penge.