City gardintrailer til Midtjysk Godstransport
Midtjysk Godstransport har for nylig afhentet en fabriksny toakslet Kel-Berg city gardintrailer, hos Lastas A/S i Hedensted.
Den nye Kel-Berg gardintrailer er bygget op på et chassis, som er svejset op i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 10 tons SAF-aksler med tromlebremser og luftaffjedring. Bremsesystemet er et 2-ledet og trykluftsmekanisk anlæg med EBS og Roll-Stability-Program. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et Tridec stangstyresystem.
Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere og et fast tag af aluminium. Derudover er der monteret en 2500 kg. Hollandia lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendig samt fjernbetjening. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på den forreste aksel.
Den nye trailer er leveret af salgskonsulent Ivan Kristensen fra Lastas A/S.