Kaspers ny CCO for Damco i Vesteuropa
Damco har udnævnt Helmut Kaspers som ny CCO for den hastigt voksende logistikudbyders region i Vesteuropa.
Helmut Kaspers kommer fra ledelsen i Logwin, hvor han fokuserede på 3PL-selskabets sø- og luftfragt, som han forlod i starten af 2012. I den mellemliggende periode har han været tilknyttet ledelsen i containerudlejningsgiganten TAL International. Han har forinden ansættelsen i Logwin være CEO i Birkart Globistics Group og regional direktør for Kuhne & Nagel i Vesttyskland. Kaspers har også varetaget ledende stillinger i Schenker og Dachser.
- Helmut Kaspers kommer til Damco med et fremragende erfaringsgrundlag i baggagen fra en karriere, hvor han har leveret ekstraordinære vækstresultater. Derfor er der ingen tvivl om, at han vil blive et værdifuldt medlem af ledelsen for Damcos aktiviteter i Vesteuropa, siger Damco West Europes CEO, Flemming Frost.