23948sdkhjf

Allison gør fremskridt under jorden

Allison-udstyrede LKAB-lastbiler arbejder mere end 1.000 meter under jorden i de laplandske malmfelter.

Allison-udstyrede LKAB-lastbiler arbejder mere end 1.000 meter under jorden i de laplandske malmfelter.



Malmberget, Sverige – For 125 år siden begyndte man at bryde jernmalm i industriel skala i de rige malmfelter i Malmberget. Jernbanestrækningen Malmbanan muliggjorde minebrydningen og gav nye forudsætninger for industrialisering i hele regionen. Flere generationers mineteknik har været anvendt siden da. I dag er det 123 år gamle statslige mineselskab LKAB ved at afslutte et generationsskifte af sin køretøjsflåde, som har stået på i nogle år.

Siden midten af 1970'erne har LKAB haft omkring 50 minekøretøjer med gearkasser fra Allison. Hans Degerman, som er servicetekniker for mobil vedligeholdelse hos LKAB, forklarer, hvorfor gearkassernes holdbarhed er så vigtig i mineindustrien:

-Vores lastbiler transporterer tunge laster på korte strækninger med mange starter og stop, hvilket slider hårdt på både køretøjer og gearkasser. Gennemsnitshastigheden er 25 km i timen, og den årlige kørestrækning er ca. 80.000 km – hele tiden langt nede under jorden.

Halvdelen af de 20 malmlegemer i Malmbergsminen bearbejdes i øjeblikket af LKAB. Den nuværende brydningsmetode kaldes på svensk "skivrasbrytning" og foregår ved indstyrtning af malmlag. I 2012 indviede man det nye 1.250-meters niveau, som gør, at LKAB kan bryde malm i endnu dybere lag.

For nylig blev der føjet tre nye køretøjer til LKAB's flåde. To af dem var af mærket Scania G480 8x4 med en lastkapacitet på hver 90 tons, og begge er udstyret med Allisons helautomatiske gearkasse fra 4000-serien.

Et tredje nyt køretøj i mineområderne er en fejemaskine, som ejes og drives af vognmandsforretningen Erik Landström Åkeri.

Denne maskine er også en Scania-model med gearkasse fra Allison. Den arbejder i 10-timers skift hver dag hele året i et krævende miljø. Der stilles derfor høje krav til driftssikkerheden, og Lindström mener, at Allisons helautomatiske gearkasse lever rigtig godt op til dette.

-Vi skal køre meget langsomt med fejemaskinen, for at den kan nå at feje støv og småsten op. Støv fra jernmalm er dobbelt så tungt som almindeligt vejstøv, så den skal trække tunge læs ved en stor hældning (10 procent) med mange starter og stop. De bløde og rykfri starter med gearkassens momentomformer og den kontinuerlige kraftoverførsel gør, at førerne slipper for at tænke på at skifte gear og kan koncentrere sig om arbejdet under de lange arbejdsskift, siger Lindström.

Scania-forhandleren, som har leveret alle disse køretøjer, hedder Norrlandsbil. Man har i et stykke tid drevet et udviklingsprojekt sammen med blandt andre opbygningsleverandører og vognmandsforretninger med minekøretøjer, som man kalder "det optimale minekøretøj". Et af kravene til et sådant køretøj er, at det skal være udstyret med en helautomatisk gearkasse fra Allison.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063