Danmark på flot placering
Danmark ligger blandt de laveste i statistikken for dræbte i EU i 2012.
Danmark ligger blandt de laveste i statistikken for dræbte i EU i 2012.
En netop offentliggjort oversigt fra EU om de foreløbige tal for dræbte i 2012 viser, at Danmark igen ligger på en flot fjerdeplads. Det er kun Malta, England og Sverige, der ligger bedre.
At Danmark fastholder den flotte placering glæder transportminister Henrik Dam Kristensen.
- Det er meget tilfredsstillende, at Danmark ligger så fint blandt EU-landene. Det viser, at den store indsats vi i Danmark har gjort på trafiksikkerhedsområdet gennem mange år, har haft en positiv virkning.
- Arbejdet for bedre trafiksikkerhed skal dog stadig prioriteres højt, så vi kan fastholde den gode udvikling.