23948sdkhjf

PostNord fik et tilfredsstillende resultat

PostNords administrerende direktør og koncernchef Lars Idermark konstaterede i sin tale på generalforsamlingen i går bl.a., at 2012 var et år med udfordrende markedsvilkår.

PostNords administrerende direktør og koncernchef Lars Idermark konstaterede i sin tale på generalforsamlingen i går bl.a., at 2012 var et år med udfordrende markedsvilkår.



Generalforsamlingen valgte Jens Moberg som ny formand for bestyrelsen. Generalforsamlingen besluttede også at udbetale udbytte på i alt SEK 103 mio. til aktionærerne.

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermark konstaterede i sin tale på generalforsamlingen, at PostNords betingelser har været præget af en udfordrende makroøkonomisk situation og effekten af stigende digitalisering med deraf følgende faldende efterspørgsel på breve. Logistikmarkedet har i 2012 været præget af kraftig konkurrence og effekten af den økonomiske udvikling.

Lars Idermark understregede, at PostNord har klaret sig godt i 2012 trods markedsvilkårene. Omsætningen faldt, men er stabiliseret i forhold til udviklingen i de seneste år. Driftsresultatet faldt, men før engangseffekter og de omfattende omstruktureringer, der blev gennemført i 2012, var EBIT-margenen 4,0 pct.

- Det er et tilfredsstillende resultat i lyset af de komplicerede omstændigheder vi har haft og som præger vores virksomhed. Tre ud af fire forretningsområder rapporterer forbedrede, justerede driftsresultater.

- Vi ønsker også i fremtiden at kunne tilbyde en effektiv og selvfinansierende postservice. En forudsætning for dette er, at de regulatoriske rammer udvikles i takt med ændringerne på markedet.

I sin tale påpegede Lars Idermark at PostNord i 2012 har opnået betydelige omkostningsreduktioner gennem løbende tilpasninger af virksomheden til lavere brevmængder og effektivisering af koncernens centrale administration. PostNord har desuden opkøbt fem større virksomheder. Etableringen af den nye centerstruktur i Sverige forløber efter planen. CO2-udledningen er reduceret, og leveringskvaliteten er generelt forbedret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062