23948sdkhjf

Blue Water Shipping åbner sit andet kontor i Norge

Åbningen af et kontor i Norges oliecenter Stavanger er en naturlig udvikling af Blue Waters aktiviteter inden for olie- og energiindustrien.

Åbningen af et kontor i Norges oliecenter Stavanger er en naturlig udvikling af Blue Waters aktiviteter inden for olie- og energiindustrien.



-Stavanger er centrum for Norges olieudvinding, og vi har i dag allerede mange eksisterende kunder i og omkring Stavanger. Det er derfor naturligt, at vi åbner et kontor, som fokuserer på olie- og gasindustrien i byen, så vi kan tilbyde lokal ekspertise til eksisterende samt nye kunder, forklarer Thomas Bek, der har ansvaret for Blue Water Shippings globale udvikling inden for transport til olie- og gasindustrien – et af Blue Waters specielle kompetenceområder.

-Vi har i forvejen afdelinger i mange af verdens knudepunkter inden for dette segment - i Houston, Rio de Janeiro, Aberdeen, Dubai, Singapore og i det kaspiske område - så åbningen i Stavanger giver god mening i udbygningen af netværket. Vores mange kompetencer, og den ekspertise vi råder over gennem mange års erfaring med selv de mest vanskelige projekter, gør os i stand til at løfte enhver opgave, og det tilbyder vi nu også i Stavanger.

Kontoret i Stavanger åbner den 1. juni i år og bliver varetaget af 38 årige Ingve Iversen, som har et solidt lokalkendskab og netværk – ikke mindst fra flere udstationeringer uden for Norge, blandt andet i Nordafrika.

Aktiviteten og efterspørgslen inden for olie- og gasprojekter i Stavanger er generelt stigende, forklarer Thomas Kejser-Lervik, som er landeansvarlig for Blue Water Shipping i Norge.

-Der er stor aktivitet i regionen, og vores kunder efterlyser i stigende grad transport- og logistikløsninger på olie-, gas- og industrielle projekter. Det imødekommer vi ved åbningen af vores afdeling i Stavanger, og samtidig ønsker vi at bidrage til udviklingen med vores ekspertise og omfattende netværk, lyder det fra Thomas Kejser-Lervik.

Blue Water Shipping blev etableret i Oslo i 2008 og beskæftiger i dag mere end 20 medarbejdere i en veldreven og flad organisation. Det er i dag et meget alsidigt kontor, som løser enhver transportopgave med bil over hele Europa og med fly worldwide. Danmarkstrafikken har siden starten været et bærende element for kontoret med 250 biler ind til Norge hver uge, hvoraf 25 går til Stavanger regionen. Satsningen på en luft- og søfragtsafdeling de sidste to år har båret frugt og ført til en stærk vækst, som Blue Water Shipping forventer vil fortsætte, nu hvor virksomheden også bliver repræsenteret i den vestlige del af Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066