23948sdkhjf

Pænt regnskab fra Norwegian – trods underskud

Norwegian måtte notere sig et underskud før skat på 160 mio. norske kroner i årets første kvartal.

Norwegian måtte notere sig et underskud før skat på 160 mio. norske kroner i årets første kvartal.



Norwegian fremlagde i dag et kvartalsresultat før skat, som er 238 mio. norske kroner bedre end året før og et af selskabets bedste førstekvartalsresultater. Men på trods af fremgangen, så er slutresultatet alligevel et minus på 160 mio. norske kroner. Det skriver check-in.dk.

I første kvartal 2013 omsatte Norwegian for 2,9 mia. norske kroner, en stigning på 23 pct. fra tilsvarende kvartal året før. 3,9 mio. passagerer fløj med selskabet, hvilket udgjorde en trafikvækst på 8 pct. målt i antal rejsende. Trafikvæksten (RPK) var betydelig højere med 19 pct., hvilket hænger sammen med, at hver Norwegian-passager nu flyver betydeligt længere end for et år siden.

Tallene viser også en kraftig produktionsvækst med en stigning på 21 pct. (ASK). Belægningen i første kvartal var 76 pct., ned et procentpoint sammenlignet med samme kvartal året før.

I første kvartal blev omkostningerne (CASK) reduceret med 8 pct., både inklusive og eksklusive brændstof. Omkostningsreduceringen forklares med etablering af nye europæiske baser og indfasning af stadig flere fabriksnye Boeing 737-800, hvoraf hele seks fly allerede er leveret i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063