23948sdkhjf

80 kilometer ny vej i 2012

I et historisk travlt år åbnede Vejdirektoratet syv motorveje og motortrafikveje over hele landet i 2012. Dermed blev der føjet 80 nye kilometer til statsvejnettet sidste år, hvilket indebar den største aktivitet på anlægsområdet i næsten 40 år.

I et historisk travlt år åbnede Vejdirektoratet syv motorveje og motortrafikveje over hele landet i 2012. Dermed blev der føjet 80 nye kilometer til statsvejnettet sidste år, hvilket indebar den største aktivitet på anlægsområdet i næsten 40 år.



Alle de nye vejstrækninger er med til at sikre, at det er blevet hurtigere og nemmere for trafikanterne at bevæge sig rundt i landet. Og fem ud af de syv veje blev åbnet før tid. Et faktum som vejdirektør Per Jacobsen hilser med stor tilfredshed.

-Sidste år var et rigtig godt år for Vejdirektoratet. Vi havde særdeles travlt med at anlægge nye veje til danskerne. Men jeg synes også godt, at man kan sige, at vi leverede varen ved – til trods for den store aktivitet - at åbne fem store vejanlæg før tid.

Blandt de mere spektakulære projekter kan nævnes, at Vejdirektoratet ved Bording-Funder byggede Danmarks længste bro over land. Broen over Funder Ådal er cirka 740 meter lang og bygget som to parallelle broer, hver med to motorvejsspor og et nødspor.

Også hvad angik de mindre anlægsarbejder – såsom cykelstier, rundkørsler og signalanlæg - havde Vejdirektoratet travlt i det forgangne år. Hele 43 mindre anlægsprojekter blev afsluttet rundt om i Danmark, hvilket er det højeste antal nogensinde.

På driftsområdet lancerede Vejdirektoratet noget helt nyt, nemlig et samlet udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne på statsvejnettet. Dette er aldrig forsøgt før, men den nye metode viste sig at være rigtig velegnet og resulterede i en effektivisering på godt 14 millioner kroner årligt.

De økonomiske resultater for 2012 har været tilfredsstillende. Vejdirektoratet kan notere sig et positivt resultat på den almindelige drift, og årets resultat til overført overskud udgør 4,7 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078