23948sdkhjf

Danske lufthavne flot placeret

Lufthavnene i København og Billund figurerer endnu engang på Skytrax World Airport Awards listen.

Lufthavnene i København og Billund figurerer endnu engang på Skytrax World Airport Awards listen.



CPH er blevet overhalet af konkurrenten i Helsinki, mens Billund Lufthavn opnår en fornem placering i sin kategori. Det skriver check-in.dk.

Det er intet mindre end verdens største tilfredshedsundersøgelse blandt flypassagerer, der ligger til grund for kåringen af de bedste lufthavne i World Airport Awards, der udgives af det anerkendte Skytrax.

Over 12 mio. flypassagerer fra mere end 160 lande har i en 10 måneders periode kunnet afgive stemmer på i alt 388 lufthavne over hele verden.

Fra Danmark kommer to lufthavne ind på top100-listen. Københavns Lufthavn har fået en plads som nummer 17 på den globale liste og samtidig den syvende bedste i Europa. Det er en tilbagegang fra sidste års placering som nummer 12.

I Billund Lufthavn må der være anledning til stolthed, når man ser årets resultat af World Airports Awards. Samlet set ligger Billund Lufthavn på en 57. plads på den globale liste. Dermed er den jyske lufthavn rutschet syv pladser ned af listen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064