Køletrailer til Veerst
Vognmandsfirmaet Chr. Nielsen & Søn, Veerst har for kort tid siden fået overdraget en ny treakslet Lamberet citykøletrailer hos Lastas A/S i Hedensted.
Den nye køletrailer er udstyret med en Carrier kølemaskine og har en totalvægt på 39.000 kg. Traileren kører på tre ni tons BPW-aksler med skivebremser, der er ophængt i original BPW-luftaffjedring. Bagdørsrammen er fremstillet af rustfrit stål.
Den har to bagdøre, som ved åbning giver fuld læsseåbning. Der er påmonteret gummilister med 4 læber, og der er kraftige dørlukkere i aluminium, med mulighed for toldforsegling og aflåsning med hængelås.
Bagpå traileren er Lamberets nye patenterede stødpuder monteret. De er bygget op af stål og gummi. Den opbygning gør, at de bliver op til otte gange stærkere end traditionelle buffers.
Den nye køletrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S