Ny citytrailer til Brdr. Køpke
Endnu en ny toakslet Kel-Berg citygardintrailer er blevet leveret til Brdr. Køpke Transport I/S, fra Lastas A/S i Hedensted.
Den nye Kel-Berg citygardintrailer er bygget op på et chassis, som er svejset op i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 10 tons BPW-aksler med tromlebremser og er hængt op i original BPW luftaffjedring, mens bremsesystemet er et toledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og Roll-Stability-Program. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et Tridec stangsystem. Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede
hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere og et fast tag af aluminium. Derudover er der monteret en 2500 kg. Z-lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er en liftkontakt både udvendig og indvendig samt en fjernbetjening. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på 1. aksel og en pallekasse, som er monteret i venstre side, foran 1. aksel. Den nye citygardintrailer er solgt og leveret af Anders K. Larsen, Lastas A/S.