23948sdkhjf

SKT taget under konkursbehandling

Flere transport- og logistiknyheder.

Flere transport- og logistiknyheder.



SKT taget under konkursbehandling

Ved dekret af 9. april har Sø- og Handelsrettens skifteret taget SKT Transport ApS, Varmlandsgade 51, København S under konkursbehandling på grundlag af en begæring, der er modtaget den 26. marts. Erhvervsstyrelsen har begæret selskabet opløst den 7. februar og likvidator har været udmeldt den 12. marts.

Som kurator er udpeget advokat Piya Mukherjee, Philip Heymans Alle 7, Hellerup.

Tranzen slutter i Skifteretten

I konkursboet Tranzen DK ApS, Baldersbuen 15 F, 1., Hedehusene er der ikke midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne, jf. konkurslovens § 143. Bobehandlingen vil derfor blive afsluttet på en skiftesamling i Sø- og Handelsrettens skifteret, Amaliegade 35, København K, hvilken afholdes, torsdag den 2. maj kl. 12.

Skiftesamlingen bliver sidste step for Midtlollands Lagerhotel

I konkursboet Midtlollands Lagerhotel ApS, Havnevej 25, Frederiksværk holdes der skiftesamling i Retten i Hillerød, Lokale 6, Søndre Jernbanevej 18 B, Hillerød, onsdag den 22. maj kl. 11.45, hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Møde i konkursbo

I konkursboet J.L. Transport A/S, Klostervej 16 B, Ringkøbing indkaldes der til møde hos kurator, advokat Paul Johansen, Bredgade 20, Videbæk, torsdag den 25. april kl. 9, til prøvelse af fordringer.

Kurators indstilling vedrørende kravene ligger til eftersyn på kurators kontor samt ved Skifteretten i Herning, Nygade 3, Herning, 2 uger før mødet.

Fragtselskaber er likvideret

Likvidationerne er sluttet ved Fragtruten 344 Odense – Taulov ApS, Grodt Transport A/S, Jens Dyhr A/S, Fragtruten Odense-Esbjerg A/S med binavnet Elmer Rasmussen Transport A/S i Likvidation, Knud Larsen Vejle A/S med binavnene Steen Dybdal Nielsen A/S i Likvidation og Rute 459 i Likvidation, Rute 467 ApS, Rute 584 A/S, Themsen Transport A/S og Vognmandsfirmaet Jes Spang Hansen ApS alle Tomsagervej 18, Aabyhøj og selskaberne er ifølge informationer, der er offentliggjorte den 10. april blevet opløst.

Dybdal afløser Fabiansson

Vognmand Steen Dybdal Nielsen, Boeskærvej 9, Vejle er den 27. marts trådt ind i bestyrelsen ved Logistica A/S, Logistikparken 1, Brabrand, hvor Jytte Birgit Bie Fabiansson samtidig er trådt ud.

Skifte hos genvindingskoncern

Jørn Heinrich Bast er den 5. april trådt til som formand for bestyrelsen ved H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S, Havnegade 110, Odense C. Den samme dag er Steen Hemmingsen trådt ud af bestyrelsen.

Stausholm afløser Clausen

Ved Maersk Eastern Europe ApS og Maersk GSC Holding A/S, Esplanaden 50, København K., er Martin Albert Clausen trådt ud af bestyrelserne og ved Maersk Eastern Europe ApS er Jakob Stausholm, (formand), Exnersvej 30, Klampenborg indtrådt i bestyrelsen, mens Morten Henrik Engelstoft, Blåhusvej 26, Greve er indtrådt i bestyrelsen ved Maersk GSC Holding A/S.

Ændringer ved to Maersk-selskaber

Ved Maersk Iran A/S og Rederiaktieselskabet Kuling, Esplanaden 50, København K, er Martin Albert Clausen trådt ud af både bestyrelsen og direktionen. I stedet er Søren Strøm Pedersen, Mosekrogen 69, Søborg indtrådt i begge selskabers bestyrelsen og direktion.

Bestyrelsesmedlem træder ud

Jytte Birgit Bie Fabiansson er den 27. marts trådt ud af bestyrelsen ved ÅF Leasing & Finans A/S, Logistikparken 1, Brabrand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078