23948sdkhjf

Motorer volder Cimber-boet kvaler

I de sidste måneder op til Cimber Sterlings konkurs den 3. maj sidste år, blev der flittigt byttet rundt på motorer, landingsstel og andre komponenter på selskabets fly, for bare at holde nogen af dem i luften.

I de sidste måneder op til Cimber Sterlings konkurs den 3. maj sidste år, blev der flittigt byttet rundt på motorer, landingsstel og andre komponenter på selskabets fly, for bare at holde nogen af dem i luften.



Den praksis har endt med at gøre det særdeles svært og kompliceret konkursboets kuratorer at få solgt de 11 fly, som Cimber Sterling selv ejede til sidst. For en del banker, leasingselskaber og lignende havde pant i flyene, motorerne og andre centrale komponenter.

Men boets advokater mener, at motorerne tilhører det fly, som de sad på, da selskabet gik konkurs. Det betyder at en række panthavere står med håret i postkassen og i dag har pant i fly uden motorer eller ejer motorer, som boet mener, er blevet ”grebet” af et fly, og derfor tilhører nogle andre.

- Vi har stadig de her trælse problematikker omkring ejendomsretten til motorer og landingsstel. Vi er vældigt aktive i arbejdet med at få solgt de fem fly. Men det er svært, når der er de her uafklarede sager, forklarer advokat Lisa Bo Larsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert. Hun er sammen med advokat Henrik Sjørslev fra advokathuset Lett kurator for boet.

Blandt de selskaber, der har pant i et eller flere fly, eller har lejet motorer ud til Cimber Sterling, er Danske Bank, Sparbank Nord, Sparbank Vest, Nordic Aviation Capital, GEFA og Manswell Enterprises.

- Vi er i kontakt med købere. Men de vil gerne have fly med motorer. Og derfor vil de først vende tilbage, når sagerne er afsluttet, understreger Lisa Bo Larsen overfor check-in.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094