23948sdkhjf

Fremrykning ved Femern Bælt

Et bredt flertal i det danske folketing (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har 21. marts 2013 indgået en omfattende transportaftale om en række infrastrukturprojekter i hele Danmark.

Et bredt flertal i det danske folketing (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har 21. marts 2013 indgået en omfattende transportaftale om en række infrastrukturprojekter i hele Danmark.



Aftalen rummer bl.a. følgende:

En ny Storstrømsbro med vej og dobbeltsporet jernbane. Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. En ny bro vil sikre den lokale og regionale mobilitet, hvor det er vigtigt at opretholde vejforbindelsen over Storstrømmen af hensyn til den lokale trafik mellem Falster og Sydsjælland.

Opgradering af Femern Bælt forbindelsens jernbanestrækning mellem Ringsted og Rødbyhavn, så persontog kan køre 200 km/t hele vejen mellem København og Tyskland. Jernbanekorridoren vil i løbet af de kommende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen med tilhørende jernbanelandanlæg.

Samtidig er forligspartierne enige om at fremrykke aktiviteter vedrørende Femern Bælt-projektet, både når det gælder forberedelser til tunnelprojektet ved Rødbyhavn og opgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Rødby.

De fremrykkede aktiviteter ved Femern Bælt-projektet i 2013 og 2014 omfatter bl.a. en række forberedende arbejder omkring Rødbyhavn, hvor produktionspladsen for tunnelelementerne senere skal etableres. De fremrykkede aktiviteter vil medføre en mere glidende og hurtigere start for de egentlige anlægsarbejder på tunnelen, der efter planen skal gå i gang i sommeren 2015.

Virksomheder i Femern Bælt regionen har allerede skarpt fokus på både anlægs- og driftsfasen for tunnelen. Etablering af virksomheder, samarbejder mellem danske og tyske håndværksvirksomheder og større investeringer med henblik på øget forretningspotentiale i de kommende år er allerede en realitet i regionen.

Mange virksomheder har således erkendt, at der er større mulighed for at få del i de kommende opgaver, desto bedre man er forberedt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063