23948sdkhjf

DTL og 3F vil have øget kontrol

Fotokontrol skal sætte en stopper for udenlandske chaufførers ulovlige kørsel med varer i Danmark.

Fotokontrol skal sætte en stopper for udenlandske chaufførers ulovlige kørsel med varer i Danmark.



Det er et fælles forslag fra chaufførernes fagforening og arbejdsgiverne i Dansk Transport & Logistik (DTL).

- Prøv for eksempel at tage ind på rastepladsen ved Karlslunde syd for København. Der står som regel mellem 40 og 50 vogne, og blot 2-3 stykker af dem er på danske plader, siger gruppeformand Jan Villadsen fra 3F’s transportgruppe til Politiken.

Bulgarske, rumænske og andre østeuropæiske chauffører får ifølge fagforbundet og arbejdsgiverorganisationen lønninger på helt ned til 5.000-7.000 kroner om måneden.

- Lønningerne er cirka en tredjedel af vore omkostninger, så det er nærmest umuligt at konkurrere med for danske vognmænd, siger DTL-direktør Erik Østergaard, der repræsenterer op mod 2.300 transportfirmaer.

- Vi har absolut ikke noget mod cabotagekørsel. Det er fornuftigt, at lastvognene ikke skal køre tomme rundt, men reglerne bliver systematisk brudt. Hvis alle de bulgarske, rumænske og andre udenlandske lastbiler virkelig var på vej ud af landet med eksportvarer, havde vi jo ingen krise, siger Jan Villadsen og uddyber:

- Det er meget vanskeligt for politiet at finde ud af, hvor mange dage en udenlandsk chauffør har været her i landet. Han siger jo blot, at han har været her et par dage, når han bliver stoppet af politiet, og hans vogn er kemisk renset for ting med dato på.

Derfor vil fagforeningsmanden og modparten i DTL have fotosystem med nummergenkendelse, så politiet nemt kan se, hvor længe en udenlandsk chauffør har opholdt sig i Danmark. Fotofælderne skal opstilles på strategiske steder.

- Det kunne for eksempel være ved grænseovergange og Storebæltsbroen. Et system med fotokontrol af nummerplader ville være relativt enkelt at etablere og være et godt redskab i hænderne på politiet, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.754