23948sdkhjf

Premiere på den nye Volvo FM i Birmingham

På en velbesøgt pressekonference på messen for kommercielle køretøjer i Birmingham fik den nye Volvo FM offentlig debut.

På en velbesøgt pressekonference på messen for kommercielle køretøjer i Birmingham fik den nye Volvo FM offentlig debut.



Fokus under udviklingen af den nye model har været øget fleksibilitet, et attraktivt chaufførmiljø og forbedrede køreegenskaber.

- Hvis man anvender fodboldterminologi, er FM den uvurderlige allroundspiller, der altid gør et fremragende arbejde, uanset hvor eller hvornår det er krævet. Med sin fleksibilitet og transporteffektivitet på topniveau dækker FM-modellen de fleste transportvirksomheders behov, udtalte Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks på pressekonferencen i går.

Den nye Volvo FM blev officielt lanceret den 19. marts, men på lastvognsmessen i Birmingham var det første gang, offentligheden fik mulighed for at få et nærmere kig på alle dens nye funktioner. Det var ifølge Claes Nilsson et naturligt valg at fremvise den nye lastvogn på messen, eftersom Volvo FM længe har været en favorit blandt britiske chauffører og transportvirksomheder.

- Hver tredje Volvo-lastvogn, som sælges her i Storbritannien er en FM, og at kunderne vælger den i så stor grad afspejler denne models styrker – både set ud fra chaufførens og vognmandens perspektiv. Med den nye Volvo FM får chaufføren en lastvogn med meget gode køreegenskaber og et godt chaufførmiljø, samtidig med at virksomhederne kan drage fordel af maksimal driftstid, minimale brændstofomkostninger og en høj nyttelast, konstaterede Claes Nilsson på pressekonferencen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062