Cabotage set med danskernes øjne
Dansk Transport & Logistik har taget temperaturen på danskerne i cabotage-debatten - 1400 danskere har i påsken givet deres holdning til kende til Epinion.
81 procent af de adspurgte mener, at hvis man arbejder i Danmark, skal det ske til de samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder for de danske lønmodtagere. Det er kun 8 procent helt eller overvejende uenige i.
Købers ansvar58 procent af de adspurgte mener desuden at transportkøberne har et ansvar for de løn- og arbejdsvilkår der gælder for chaufførerne, mens 25 procent mener, at transportkøberne selvfølgelig skal købe transport så billigt som muligt.
55 procent af de adspurgte tror heller ikke, at det er hensyn til miljøet, der er hovedårsagen til, at vi ser flere udenlandske lastbiler på de danske veje. Det tror kun 14 procent. Flertallet (79 procent) vurderer derimod, at det skyldes, at de østeuropæiske chauffører er billige.
MidlertidigtTo tredjedele af de adspurgte mener, at Danmark som et land med høj løn og kort afstand til græsnerne skal arbejde aktivt for, at udenlandske chauffører ku midlertidigt må kunne fragte gods internt i Danmark. Overfor det står 15 procdent, der mener, at Danmark er en del af EUs indre marked og skal sørge for at købe
sine varer og ydelser så billigt som muligt.
- Vi ser tydelige tegn på, at den almindelige dansker ikke kan se fidusen ved, at udenlandske virksomheder, der udnytter nogle EU-regler til at fragte gods hele året rundt i Danmark får lov at løbe med både overskud, skattepenge og arbejdspladser, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
- Det er godt at se, at danskerne ikke lader sig forføre af røgsløret fra miljø og billig grænseoverskridende logistik. Hvis vi skaber fair konkurrence, så kan danske vognmænd sagtens tage kampen op og dermed bevare den danske vognmandsbranche. Jeg er overbevist om at der er en fremtid for dansk transporterhverv, hvis ellers politikerne vil det, siger Erik Østergaard.
IntroUndersøgelsen er gennemført med følgende introtrekst, som respondenterne blev præsenteret for inden selve spørgsmålene i spørgeskemaet:
”Lovgivningen om international godstransport med lastbiler betyder, at hver gang en udenlandsk lastbil krydser den danske grænse, så må lastbilen køre tre indenrigsture i Danmark- til hjemlandets løn. Der er ingen grænse for hvor ofte man kan optjene ret til tre nye ture, og lastbilerne kan komme fra alle 27 EU-lande. Reglerne er oprindeligt lavet for at skåne miljøet ved at lastbiler i mindst muligt omfang kører tomme mellem aflevering og returlæs. De samme regler gælder også for danske vognmænd i udlandet. Reglerne bruges hver dag til at fragte gods internt i Danmark med udenlandske chauffører, som får en langt lavere løn end danske chauffører. Nogle mener, at det er i Danmarks interesse at få den billigst mulige transport, andre mener, at det effektivt udkonkurrerer et helt erhverv i Danmark.”