Maritim transport fordobles frem til 2030
I 2030 vil mængden af gods, der årligt fragtes på skibe, være mere end fordoblet - og Kina vil eje en fjerdedel af verdens handelsflåde.
I 2030 vil mængden af gods, der årligt fragtes på skibe, være mere end fordoblet - og Kina vil eje en fjerdedel af verdens handelsflåde.
Det forudser en ny analyse, udarbejdet af Lloyds Register i samarbejde med Qinetiq og University of Strathclyde, skriver maritimedanmark.dk.
Ifølge Global Marine Trends 2030 vil mellem 19 og 24 milliarder ton gods hvert år blive fragtet med skibe i 2030, mod 9 milliarder ton i dag.
- Det er tankevækkende, at uanset hvilket økonomisk scenarie vi lægger til grund, så vil søtransport vokse markant i fremtiden, siger Richard Sadler, CEO, Lloyd's Register.
Over halvdelen af verdens skibe vil til den tid være bygget på kinesiske værfter.