23948sdkhjf

Hurtig retsag mod polsk chauffør

En polsk chauffør bliver i dag fremstillet i retten, efter han mandag kørte en kvinde i hjel ved Roskilde.

En polsk chauffør bliver i dag fremstillet i retten, efter han mandag kørte en kvinde i hjel ved Roskilde.



Den polske chauffør, der mandag eftermiddag kørte en 78-årig kvinde ihjel ved Kirke Hvalsø ved Roskilde, blev her til formiddag fremstillet i retten.

Han risikerer at blive sigtet for uagtsomt manddrab.

- Og her forventer vi en afgørelse i sagen med det samme, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Ulykke skete, da den ældre kvinde gik ud i et fodgængerfelt foran lastbilen ved Hovedgaden for enden af Søvej i Kirke Hvalsø. Hun blev dræbt på stedet.

Om den 40-årige polske chauffør overså kvinden eller ikke kunne nå at standse, er politiet fortsat i gang med at undersøge.

Vidner har fortalt, at kvinden holdt armene op mod forenden af lastbilen - enten for at værge for sig eller for at gøre chaufføren opmærksom på sin tilstedeværelse.

Der er dog fortsat ikke mistanke om, at han var spirituspåvirket på ulykkestidspunktet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062