23948sdkhjf

Den første ud af to nye til Niels Hansen

For nylig rullede Vognmand Niels Hansen A/S i Hedensted ud over kantstenen med den første ud af to nye treakslede Kel-Berg overføringshængere.

For nylig rullede Vognmand Niels Hansen A/S i Hedensted ud over kantstenen med den første ud af to nye treakslede Kel-Berg overføringshængere.



Påhængsvognen fra Lastas er monteret med pneumatisk og knækbar træktriangel, ligesom den er udstyret med BPW-aksler med tromlebremser, der er hængt op i original BPW-luftaffjedring. Påhængsvognens tilladte totalvægt er 24.000 kg. og den er bygget op med to langvanger, som er svejset op til I-profiler/kasseprofiler i finkornsstål 690 og udstyret med kraftige tiprør/tiprørsforstærkninger.

Påhængsvognen er med vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tipstemplet. Ca. 2/3 af anhængerens længde er fremstillet som en 3-vejs tipramme, som er tipbar til 49 grader. Påhængsvognen er fremstillet til containere med indvendige og udvendige ruller i 160 mm og 220 mm og er bagest justerbar til containere i længder fra 6500 mm til 7000 mm. Fire pneumatiske låse er monteret på tiprammen og er låsbare på den udvendige side af containerrammen.

Den nye overførselspåhængsvogn er leveret af Lastas A/S, hvor Anders K. Larsen har stået for salget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062