Tilfredshed med Premium
Vognmand Stig Hansen fra Vemmelev ved Korsør er godt tilfredshed med Renault Premium.
Fornylig supplerede han vognmandsforretningens vognpark med to nye Premium - en 4x2 Premium Road Optifuel sættevognstrækker med 460 hk motor og en 4x2 Premium Distribution forvogn med 300 hk motor.
Efter en årelang tilværelse som chauffør, besluttede Stig Hansen – i 1989 – at etablere egen vognmandsforretning. I begyndelsen og de følgende årtier bestod bilparken af en blanding af lastbilmærker, indtil han investerede i den første Renault Premium.
- Det gik så godt med den, at der hurtigt kom flere franskmænd til. For nærværende indeholder vognparken 12 trækkende enheder - heraf otte Renault Premium. Det har vist sig at være en god løsning for en forretning af den her størrelse, siger Stig Hansen.
Fælles for de otte Premium er, at drivlinen er suppleret med det Renaults automatiske gearskiftesystem Optidriver+, ligesom de er beskæftiget med national distribution af fødevarer til blandt andet supermarkeder.
- I første omgang var min største interesse baseret på brændstofforbruget, som jo efterhånden har opnået noget der ligner en af de største poster på driftsbudgettet. Sammenlignet med andre mærker, jeg har kendskab til, er vores Renault Premium placeret godt med et gennemsnitsforbrug fra 3,5 til 3,7 km/l. Så det er der faktisk ikke noget at klage over, mener vognmanden fra Vemmelev.
Sammenlignet med andre mærker, som vognmanden har indgående kendskab til, ligger Renault Premium også godt placeret med hensyn til driftsikkerhed.
- At vores Renault Premium klarer sig godt med hensyn til det generelle omkostningsniveau, og chaufførerne er glade for at køre dem, er så bare ekstra plusser, fastslår Stig Hansen, som tillige har investeret i kurser i brændstoføkonomisk kørsel til sig selv og sine chauffører hos AMU Center Fyn.