23948sdkhjf

Det går godt for STILL

Finanskrisen er endnu ikke overstået – og de fleste virksomheder har allerede været igennem nogle hårde år. Som leverandør til hele industrien er gaffeltruckbranchen heller ikke undtaget.

Finanskrisen er endnu ikke overstået – og de fleste virksomheder har allerede været igennem nogle hårde år. Som leverandør til hele industrien er gaffeltruckbranchen heller ikke undtaget.



Men med regnskabsafslutningen for 2012 ser det ud til, at STILL Danmark A/S har fået styr på situationen. Før finanskrisen modtog branchen ordrer i stigende takt – det allerstørste år i Danmark var således 2007 med 8.813 ordrede enheder, efterfulgt af 2008 med 7.245 ordrede enheder – hvorefter finanskrisens dramatiske effekt indtraf i 2009 – kun 2.912 ordrede enheder blev det til i 2009. Markedet var blevet reduceret med 60 %.

Hos STILL Danmark stod vi i en situation, hvor det var tvingende nødvendigt at reducere virksomhedsomkostningerne ganske kraftigt – og selvom vi var hurtige med effektive og alvorlige tiltag – herunder afskedigelse af en fjerdedel af virksomhedens ansatte, samt reducering af alle øvrige omkostninger med gennemsnitligt 30 % – tog det alligevel noget tid førend virksomhedens omkostningsniveau faldt endeligt på plads, siger adm. direktør Gerner Hoppe, STILL Danmark A/S.

STILL DK har leveret et særdeles tilfredsstillende driftsresultat på kr. 7,3 mio. – en stigning med 65,9 % i forhold til året før (4,4 mio. kr. i 2011) og årets resultat efter skat blev 3,2 mio. kr. – det bedste resultat i 5 års-perioden.

Resultatet for 2012 har således bidraget til at egenkapitalen igen nærmer sig niveauet, hvor den var før finanskrisen. Egenkapitalen andrager nu 36,5 mio. kr. (sammenholdt med 37,3 mio. kr. i 2008).

- Det ser fornuftigt ud, siger Gerner Hoppe.

- Vi er kommet godt igennem krisen med en effektiv "turn around". Nu sætter vi kursen på lidt mere vækst, og vi går således efter en større andel af markedet i 2013 – hvor vi også forventer et endnu bedre resultat. STILL Danmark A/S tilhører Kion koncernen – Kion har også aflagt årsregnskab.

Med en total ordreindgang på 141.700 gaffeltrucks og warehouse produkter, tog Kion koncernen markedsandele i 2012 (verdensmarkedet andragede 947.000 enheder).

Den konsoliderede omsætning for Kion i 2012 forøgedes til 4.727 mio. Euro (ca. 35,3 milliarder danske kroner) – en stigning på 8,2% i forhold til året før.

Resultatet (EBIT) udgjorde 438 mio. Euro (3,27 milliard danske kroner) – en stigning på 20,2 % i forhold til året før (2011: 365 mio. Euro). Kion koncernen er således i kraftig indtjeningsvækst.

Kion koncernen beskæftigede 21.215 ansatte den 31. december 2012.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.79