Transport 2013: Udstiller, arrangør og gæst
Erik Østergaard, direktør i Dansk Transport & Logistik, har flere roller på Transport 2013: Han er udstiller, arrangør og gæst.
Hvordan har du oplevet Transport 2013 som udstiller?
- Jeg er vildt begejstret: Vi har haft væsentlig flere besøgende på vores stand end vi havde for to år siden. Der har hele tiden været et konstant flow af mennesker – både af beslutningstagere, men også af dem, der bare ville have en kop kaffe, en snak eller et slag på boksebolden. Det har givet masser af liv på standen.
Hvordan har du oplevet Transport 2013 som gæst?
- Jeg synes, at der er mange spændende ting at gå rundt og kigge på, og jeg har med glæde konstateret, at der også har været god aktivitet på mange af standene. Det kan ikke kun være os, der har oplevet, at der er godt gang i den.
Hvordan har du oplevet Transport 2013 som medarrangør?
- Det er kanon, at Georg Sørensen og Messecenter Herning er så gode og loyale samarbejdspartnere, at det er lykkedes at få en messe stablet på benene igen i år. Jeg er glad for den opbakning vi har fået fra udstillerne, og det er vigtigt, at vi støtter op om messen, for at kunne bevare det høje faglige niveau.
Georg Sørensen har sagt, at han er frisk på at tage en omgang mere med Transport 2015, og det er vi også.
Foto:
DTL-direktør Erik Østergaard er klar til en transportmesse mere i 2015.