23948sdkhjf

Transport 2013: Et umætteligt marked

Kigger man ind i messehallen med reservedele og værktøj, vil man se at det må være er et nærmest umætteligt marked.

Kigger man ind i messehallen med reservedele og værktøj, vil man se at det må være er et nærmest umætteligt marked.



Der er stort set ingen grænser for hvad man kan få af løsninger med værktøj, værktøjsmaskiner, dele, reservedele og eksempelvis rengøringsmateriel og midler til brug i transportbranchen. Det bugner med equipment på Transport 2013 - og samtidig er der flere aktører på vej på det danske marked.

Hvis man lige mangler et stykke værktøj, er der masser af muligheder og samtidig bliver det leveret hurtigt. Det er lige fra et lille simpelt stykke værktøj til at vride en skrue med og op til en stor dækmaskine, eller måske et danskproduceret bagskærm fra HBN i Ringsted.

Eller var det måske noget med en komplet bremseprøvestand, hvor vognmanden selv kan tjekke om bremserne virker som de skal? Så kan det også leveres. Og stort set alt kan leveres i dag.

I løbet af de seneste mange år har de store spillere ellers overtaget stadig flere konkurrenter, men alligevel er der nu nye aktører på vej ind på det danske marked.

De kendte brands som Europart, Transport-Teknik A/S, Besko, Hella, Bosch, Sindby og flere andre får nu konkurrence af Strands, der er en kendt svensk aktør, som også opererer på de øvrige nordiske markeder.

Hos Strands er målet helt klar: Man vil ind og have en bid af det danske marked:

- Vi har kunder - både vognmænd og andre kunder - som vi allerede handler med, og vi får flere forespørgsler fra Danmark. Så vi er på vej, siger eksportchef Johan Carlos på standen i Herning.

Og det er ikke gjort med bare at komme ind på det danske marked: Strands har planer om at blive markedsleder i Danmark. Kampen er indledt på Transport 2013…

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062