23948sdkhjf

VM Tarm a/s bevilliget 2 mio. til udviklingsarbejde

I dag fokuseres der meget på at reducere miljøpåvirkningen fra lastbiler på landevejene.

I dag fokuseres der meget på at reducere miljøpåvirkningen fra lastbiler på landevejene.



Et forhold, som særligt gør sig gældende for at kunne reducere brændstofforbruget, er lastbilens og trailerens egenvægt.

VM Tarm a/s ønsker at gå forrest i udviklingen og vil derfor udvikle fremtidens tankvognstrailer, hvor egenvægten på traileren reduceres og nyttelasten øges. Derfor har VM Tarm fået bevilliget 2 mio. kr. af Miljøstyrelsen til udviklingsprojektet.

En mindre egenvægt giver en større nyttelast, så den samme lastbil kan transportere mere. Med bare 5% højere udnyttet nyttelast vil hver tyvende lastbil blive overflødig, hvilket reducerer brændstofforbruget og den totale miljøbelastning.

- Formålet med projektet er at give markedet økonomiske og miljømæssige fordele ved at bygge lettere tankvognstrailere. Det er samtidig også vigtigt for os, at det bliver attraktivt for transportører og vognmænd, da de opnår en økonomisk fordel ved at kunne flytte mere med samme ressourcer, siger Brian M. Andersen, teknisk chef hos VM Tarm, som er meget glad for tilskuddet fra Miljøstyrelsen.

Projektet løber over et år og VM Tarm forventer, at der afslutningsvis kan præsenteres en prototype, som skal godkendes og testes i brug.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093