23948sdkhjf

Danmarkspremiere på HMFs nye 3220

På Transport 2013 i Herning præsenterer HMF en helt ny kran: 3220-K-kranen.

På Transport 2013 i Herning præsenterer HMF en helt ny kran: 3220-K-kranen.



Med kortere indbygningsmål, lavere vægt og endnu større rækkevidde sætter den nye kran helt nye standarder for, hvad en lastbilkran i denne størrelse kan præstere.

For en vognmand i dag er der en ting, der er vigtigere end noget andet: effektivitet. Det gælder om at optimere sin forretning hver eneste dag, og det gør man ved dels at have en kran, der er driftsikker og har høj løfteevne, dels ved at have mest mulig plads på ladet til gods. Derfor skal moderne kraner have korte indbygningsmål, lav egenvægt og maksimal løftekapacitet.

Den nye HMF 3220-K sætter helt nye standarder på markedet og giver bedre ydelse end nogen anden kran i 30 tonmeter-klassen på markedet i dag.

HMF har allerede haft snigpremiere på den nye kran på IAA-messen i Hannover, og modtagelsen dernede var overvældende.

-Vognmændene, der så kranen, gav alle sammen udtryk for, at det var lige den kran, de havde ventet på, siger salgs- og marketingdirektør Hans A. Holm fra HMF.

Nu præsenteres kranen på Transportmessen i Herning, og her forventer HMF stor interesse.

-3220’eren er den kran, der for alvor kan gøre dagligdagen lettere for de danske vognmænd. Vi tror på, at denne kran kan være med til at give vognmændene større tal på bundlinjen, simpelthen fordi de vil kunne løse opgaverne hurtigere og mere effektivt hver eneste dag, siger Hans A. Holm.

Teknisk vidunder

I udviklingsarbejdet har HMF bevidst satset på at sprænge grænserne for ydeevnen for denne klasse af lastbilkraner.

Rent teknisk er den nye kran da også lidt af et vidunder. Det er lykkedes HMF at reducere kranens vægt til kun 102 kg/tm, hvilket er det laveste på markedet i denne kranklasse. Samtidig har kranen den største rækkevidde i sin klasse: Hele 21,3 meter ved 8 hydrauliske indskud. HMF har desuden bevidst arbejdet på at gøre tyngdepunktet så lavt som muligt, så vognmanden kan transportere højere laster uden at skulle bekymre sig om stabiliteten.

Og á propos stabilitet: Kranen er naturligvis udstyret med HMF’s avancerede stabilitetssikringssystem EVS, der hele tiden overvåger hele køretøjets driftstilstand, krængning, last samt andre vigtige parametre og tilpasser kranarmens bevægelser, så både sikkerhed og arbejdskapacitet er i top.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079