To røde DAF lastvogne kørte til Munkebo
FJ Transport ApS i Munkebo har netop fået leveret to nye DAF ATe’.
Der køres i to-holdsskift ved FJ Transport, og det betyder at lastbilerne kommer op på en del kørte km på tælleren hver måned.
Derfor var brændstoføkonomi det altoverskyggende tema, da der skulle vælges nye lastbiler. Pladsforhold skulle også være gode, da lastbilerne er flermands betjent. Valget faldt derfor på DAF, der kunne tilbyde den nye ATe, der står for Advanced Transport efficiency. Det vil sige, en særlig bestem drivlinje, der er afstemt både på software samt korrekt bagtøjsgearing og at gearkassen samtidig er tilpasset den enkelte kundes behov.
I dette tilfælde er det en 460 hk motor med et højeste drejningsmoment på 2300 Nm, ZF AS-Tronic gearkasse med direkte gearing og automatisk gearskifte, samt en bagtøjs gearing på 1: 2,69 og en hjulstørrelse på 315/70-22,5.
De nye lastvogne er samtidig leveret med 3 års fuld garanti, der sikrer lave driftsomkostninger på de mange km.
Førerhuset er DAF’ velkendte Super Space Cap med integreret skylights, der er et must, når lastbilerne kører meget om natten. Førerhuset byder samtidig på masser af aflæggerrum med stor stuvekapacitet, samt integreret køleskab, og bl.a. originalt Bluetooth-kit til håndfri telefonbetjening.
-Vi glæder os til at få lastbilerne i gang, så vi kan se om der bliver en fortjeneste på dieselolien, udtaler vognmand Frank Jespersen.
På billeet ses Frank Jespersen, samt sønnen Ronni.
De nye lastvogne er leveret af ESA Trucks Kolding A/S hvor lastvognsælger Thomas Poulsen, har stået for salget.