Transport 2013: Nyt fra den helt tunge sektor
Nye, forstærkede blokvognsmoduler sender lastevægten i vejret.
TII Group, der dækker blokvognsmærkerne Nicolas, Scheuerle & Kamag, vil udstille de nye og forstærkede udgaver af MDEL-blokvognsmoduler, der anvendes til sammensætning af meget store kombinationsblokvogne til de helt tunge transportopgaver.
På MDEL-R ER styrken i rammen forøget med 33 procent og ved MDEL-RS er styrken i rammen ca. 75 procent højere.
- Det medfører, at vore kunder stadig kan anvende disse moduler sammen med deres normale MDEL moduler samt alt øvrigt udstyr, og ved f.eks. at købe en ny kedelbro kan man komme op og laste ca. 150 tons, hvor ca. 100 tons tidligere var det maksimale, siger Lars Schødt, der hos TII Group er salgchef for Skandinavien samt projektchef globalt for aktiviteter indenfor vindmølle sektoren.
Samtidig er der stadig mulighed for at køre med flere aksler og sprede vægten over flere hjul. MDEL-R-modulerne er også Nicolas’ bud på en helt ny udgave af rustbehandling og kvalitet.
Walking floorLegras, som også repræsenteres i Norden af Lars Schødt, udstiller en walking-floor trailer hvor tværbjælkerne er integreret i hovedvangerne, hvilket medfører lavere indlastningshøjde og dermed mere volumen (= mulighed for mere indtjening).
Legras har valgt at udstille Type 10 gulv, der er markedets stærkeste og kan klare, at man kører henover det med en 9 tons gaffeltruck.
350 tonTII Group har netop leveret et unikt blokvognstog, der er selvkørende og som kan laste transformere med en vægt på op til 350 ton. Blokvognstoget er leveret til Statnett Transport i Norge, der er specialist i transport af store og tunge transformere m.m.
Vogntoget er et sikkerheds- og arbejdsklimamæssig vidunder, bl.a. uden glatte overflader, så man ikke risikerer at glide. Der er hydrauliske sikkerhedshegn, så ingen kan falde ned, der er gulv mellem ”snablerne” (der holder vangerne), som også er der, når der skydes ud til siden.
Der er nye kabiner til styrmændene på transporten. Når de styrer blokvognens hæve og sænkefunktioner, styring samt hæve- og sænkefunktion af hele transformer-ophænget, kan begge førerkabiner sideforskydes 90 cm til hver side for bedre overblik.
Der er selvfølgelig varme og aircondition i førerkabinerne og alle funktioner styres elektrisk i førerkabinerne. Power-packene, der forsyner blokvognstoget med energi, er ekstremt støjdæmpet.