23948sdkhjf

Containerraterne er faldet markant

Det er ikke lykkedes containerrederierne at fastholde de store prisstigninger der blev indført med virkning fra den 15. marts.

Det er ikke lykkedes containerrederierne at fastholde de store prisstigninger der blev indført med virkning fra den 15. marts.



Intensionen var at hæve priserne med op til 70 procent, men i praksis lykkedes det kun at presse priserne 40 procent i vejret. I dag er stigningen nede på 14 procent.

- Næsten to tredjedele af stigningen er udvisket, og det er et tydeligt tegn på, at rateforhandlingskraften er på vej væk fra rederne til kunderne. Men det er stadig det eneste våben, som rederne har, og det bliver mere og mere hyppigt taget i brug. Men jo tættere rateforhøjelserne kommer på hinanden, desto mindre bliver effekten, hvis det er trenden, siger senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Det er det klassiske billede med, at rateforhøjelserne ikke holder så længe, men vi er stadig i overskudsgivende territorium, og det er det vigtigste for os i øjeblikket. Alle ser ud til at være enige om, at priserne skal op, men der er stadig så meget tonnage, at det er svært at få raterne vedvarende op. Man skal også huske, at der var tale om meget kraftige forhøjelser på 60-70 pct., så bare det at få en del af forhøjelserne igennem bør gøre Maersk Line svært tilfreds, siger senioranalytiker i Nykredit Markets, Ricky Rasmussen, til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109