23948sdkhjf

Transport 2013: Tetrasoft vil dele kage med kunden

Der er rigtig mange penge at tjene ved at planlægge sine ruter optimalt.

Der er rigtig mange penge at tjene ved at planlægge sine ruter optimalt.



De fleste kan spare mindst 10-20 procent af deres kørselsomkostninger ved at benytte ruteplanlægning. Dermed kan investeringen i et system ofte tjenes hjem på blot 2-6 måneder.

Til gengæld skal der som regel penge op af lommen for at investere i et nyt system, ligesom der skal it-konsulenter til, for at integrere ruteoptimeringen med virksomhedens ERP-system, og så skal der betales en årlig licens.

Det kan få nogle virksomheder til at afholde sig fra at investere i automatisk ruteplanlægning – på trods af fordelene.

Navnlig i svære tider er det ekstra fornuftigt at optimere sine omkostninger og dermed forbedre sin bundlinie, men det kan selvfølgelig være svært at finde ressourcer til nye investeringer, påpeger Tetrasoft, som på Transport2013 tilbyder en gratis licens til MapBooking inklusiv integration til virksomhedens ERP-system.

- Herved kan virksomhederne uden investeringsudgifter implementere automatisk ruteplanlægning, lyder tilbuddet.

Tetrasoft kan dog ikke leve af at forære software væk, og derfor vil virksomheden ”dele kagen” med kunden. Licensbetalingen udgør 25 procent af de økonomiske besparelser, som virksomheden opnår ved at benytte MapBooking til at planlægge sine ruter.

Skulle det vise sig, at det ville være billigere for virksomheden at erhverve MapBooking på standard vilkår, kan man selvfølgelig vælge dette i stedet, og er der ingen fordele ved ruteplanlægningen, så er det efter devisen ”no cure – no pay”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078