Den er gal med papirgenbruget
Den nyeste affaldsbekendtgørelse fra 18. december sidste år volder problemer på landets butikker og kontorer.
Her får man ikke sorteret papir og andet genanvendeligt affald – og dermed bryder man loven. Mange gør det uden at vide det.
Det har i længere tid været forbudt at bare sende papir og andet genanvendeligt affald ud i skraldespanden. Men det sker mange steder, konstaterer man hos genbrugsvirksomheden Junkbusters, der de seneste par år har hjulpet danskerne med at gøre affaldet til attraktivt genbrugsmateriale.
- De nye regler siger kort, at butikker og kontorer skal løse problemet med papir og genanvendelig affald. Men der bliver ikke tager ikke taget højde for det ved afhentning af det almindelige affald. For mange kontorer og virksomheder er det heller ikke løsning lige at booke en container, for man har hverken plads på vejarealet eller i baggårde, siger Steffen Rasmussen, der er direktør i Junkbusters.
Han vurderer, at det i København er cirka 50-60% procent af alle butikker og virksomheder, der bryder loven ved ikke at frasortere papir.