23948sdkhjf

Olieselskaber gør dieselkort mere sikre

I flere år har vognmænd og transportbranchen ønsket sig bedre sikkerhed for dieselkort.

I flere år har vognmænd og transportbranchen ønsket sig bedre sikkerhed for dieselkort.



Målet er at standse udviklingen i antallet af misbrug, som i værste fald kan koste mange tusinder af kroner.

- Bare som eksempel var vi for nyligt udsat for at få et dieselkort misbrugt i Spanien for 30.000 kroner. Det var blevet kopieret på en tankstation. Heldigvis blev tabet dog dækket af olieselskabet, fortæller kørselsleder Jesper Svendsen fra transportvirksomheden IAT i Esbjerg.

Han fortæller, at IAT har en række interne kontrolsystemer. Via dem holder selskabet øje med forbruget på hver enkelt bil, som også kun kan tanke en gang i døgnet.

- Men vi kan ikke sidde og overvåge hele tiden. Derfor har vi i mange år ønsket os en bedre beskyttelse af dieselkortene fra olieselskabernes side, siger Jesper Svendsen.

Den seneste tid har olieselskaberne meldt ud om nye tiltag, som bl.a. tæller lukning af dieselkort i weekender, særlige tidsintervaller til tankning, såkaldte ”dobbelt-kort” og elektroniske overvågningsprogrammer.

ITD er glad for fremskridtene, men mere kan gøres.

- I flere år har vi haft en god dialog mellem vognmænd og oliebranchen via ”ITD Netværk Europa.” Nu begynder resultaterne at rulle ind. Det er en positiv udvikling, men der er dog stadig langt igen, inden den nødvendige sikkerhed er til stede, siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD.

Han tilføjer, at mange vognmænd føler sig frustrerede over de høje krav, der ensidigt stilles fra tankkortudbydernes side.

Brændstof udgør cirka en tredjedel af en vognmands omkostninger. Ifølge Børsen er antallet af brændstoftyverier steget fra 1037 i 2007 til 2301 i 2012. Tallet dækket alt fra misbrug af dieselkort over tyveri fra en tankstation til tyveri af diesel på en gård.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062