En høringsskrivelse fra Trafikstyrelsen kommer muligvis til at skrive historie. Normalt er det ikke op til EU's medlemsstater at ændre på forordninger, som er udstedt af EU.

De har umiddelbar retskraft og skal sådan set bare efterleves, som om det er national lovgivning. Men høringen af et udkast til bekendtgørelse til en ændring i godskørselsloven, udsendt 1. marts, ser ud til at udfordre selveste EU-retten.

Om den historie, der vil blive skrevet, bliver en ændring af EU-retten ad bagvejen eller den hidtil største begmand til en dansk minister, vil tiden vise.

Det er ikke den usædvanlige placering af en regel om cabotagekontrol midt i godskørselslovens kapitel 4 om "Sikring af føreren og andre, der medvirker ved internationale vejtransporter", der er udfordringen, men det, at myndighederne overhovedet laver national lovgivning om et emne, der er endeligt lovgivet om fra EU's side.

Danske Speditører mener ikke, at det er en holdbar fremgangsmåde. Det fremgår af det høringssvar, som foreningen har afgivet den 25. marts.

Det saglige indhold af den foreslåede ændring af godskørselsloven er et forsøg på at øge kravet om dokumentation ved cabotagekørsel i forhold til EU-forordning 1072/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for godskørsel. Begrundelsen er angiveligt et ønske fra Rigspolitiet om bedre kontrolmulighed.

Danske Speditører mener, at den øgede kontrolbeføjelse ikke retter sig specielt mod ulovlig cabotage, men er en generel besværliggørelse af at gøre brug af adgangen til at udføre cabotage i det hele taget - noget, der vil kunne opfattes som en målrettet kampagne imod udenlandske vognmænd og chauffører og dermed gøre det vanskeligt at skaffe international transportkapacitet til Danmark. Ændringen vil fordyre eller umuliggøre anvendelsen af adgangen til cabotage på ydertidspunkter, hvor en terminal er åben og ekspederer det sidste gods og de sidste biler, men kontoret er lukket.

Danske Speditørers repræsentationskontor i Bruxelles, CLECAT, følger sagen.