23948sdkhjf

Anden nye Fjord Line-færge ankommet til Norge

MS Bergensfjord, Fjord Lines anden af to nye cruisefærger, er netop ankommet til Bergen efter en knap 2000 kilometer lang slæbetur fra værftet i Gdansk.

MS Bergensfjord, Fjord Lines anden af to nye cruisefærger, er netop ankommet til Bergen efter en knap 2000 kilometer lang slæbetur fra værftet i Gdansk.



Skibet skal nu indrettes med blandt andet restauranter, Cigar Club, Wine & Tapas Bar, suiter og ikke mindst med motorer, der kører på miljøvenlig naturgas.

- MS Bergensfjord er Fjord Lines splinternye færge, der nu er ved at blive indrettet til et topmoderne flydende hotel. Skibet får både komfortable standardkahytter og luksuøse suiter, restauranter med særlige madkoncepter og endda en Havana Cigar Club, der nok bliver ”herreværelset” om bord. Vi har målrettet udbuddet af oplevelser, så både familier og parret på en romantisk getaway kan starte ferien til Norge på bedste vis, siger Fjord Line Danmarks direktør, Gert Balling.

Søsterskib

MS Bergensfjord indrettes præcist som rederiets første nye færge, søsterskibet MS Stavangerfjord. Begge færger har mere end 300 komfortable kahytter og suiter, restauranter, caféer, taxfreebutikker, kasino samt kursus- og konferencefaciliteter om bord. Skibene har plads til 1500 passagerer, og de kan rumme op til 600 personbiler.

Cruisefærgerne vil sejle dagligt på ruterne Hirtshals – Stavanger – Bergen og Hirtshals – Langesund. Når Fjord Line starter ruterne op den 29. maj, hvor MS Stavangerfjord stævner ud på sin jomfrutur, åbner rederiet den grønneste søvej mellem Norge og Danmark. Cruisefærgerne sejler nemlig på flydende naturgas (LNG), og er derved de mest miljøvenlige af sin slags i hele verden. MS Bergensfjord er klar til sejllads i september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.645