Trafikstyrelsen støtter nye grønne projekter
Der kan nu føjes 11 nye forsøgsprojekter til listen over initiativer, der skal være med til at fremme energieffektive transportløsninger.
De modtager alle tilskud fra forsøgspuljen, som varetages af Trafikstyrelsens Center for grøn transport. Der er allerede igangsat en bred vifte af projekter med fokus på nye teknologier, alternative drivmidler og adfærdsændringer, der kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.
Projekterne skal medvirke til at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren og skabe viden, som kan være med til at sikre konkurrenceevnen i den danske transportsektor. I denne runde gives der blandt andet støtte til, at opnå erfaringer omkring mulighederne for at benytte gas i transportsektoren, hvordan godsdistributionen i byerne kan gøres smartere, samt udbredelse af samkørsel i privatbilen. Derudover er der også givet tilskud til et brintbilsprojekt.
Projekterne er med til at belyse hvilke drivmidler og transportformer, der skal være med til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark.
Trafikstyrelsen modtog 44 ansøgninger i forbindelse med tredje ansøgningsrunde. Det forventes, at der kommer en fjerde ansøgningsrunde i løbet af 2013.
Blandt de støttede projekter er Meldgaard Miljø A/S i Aabenraa, der modtager 2,8 mio. kroner til ”Den hybride skraldevogn”, JØNI i Åbybro får 800.000 til projektet ”Lettere containere” og DTL får 100.000 kroner til ”Håndbog til vognmænds Miljøarbejde.