23948sdkhjf

Brændstof er guld værd

Dit brændstof er et forretningsaktiv - ikke en ren omkostning.

Dit brændstof er et forretningsaktiv - ikke en ren omkostning.



Det er budskabet fra Shell på Transport 2013, hvor selskabet viser, hvordan avancerede brændstoffer, brændstofstyring og forandringsledelse kan give transportvirksomheder store forretningsfordele.

Brændstof er en tung omkostning for professionelle transportører. Og i mange transport- og logistikvirksomheder står brændstof for op til 1/3 af de samlede omkostninger.

Den gode nyhed er, at transportører ofte sidder med store uudnyttede muligheder for at optimere brændstofstyring og høste økonomiske gevinster for forretningen.

- Transportbranchen er presset i disse år. Krav om reduktion af omkostninger i driften og fortsat miljøregulering er nogle af de ting, som påvirker mange. Her viser vores erfaringer fra kunder herhjemme og ude i Europa, at arbejdet med avanceret brændstofteknologi betaler sig i stor stil, siger Line Edlefsen, marketing manager i Dansk Shell.

- På Transport 2013 benytter vi anledningen til at vise transportbranchen, hvad det er for tekniske muligheder de har for at optimere deres brændstofstyring - og ikke mindst, hvordan man på ledelsesniveau bør arbejde strategisk med en forbedringskultur, tilføjer hun.

Teknik alene gør det nemlig ikke. Det viser bl.a. erfaringer fra Shells kunder, som har arbejdet med det avancerede brændstofstyringssystem, Shell FuelSave Partner.

Selv om data fra transportører viser, at systemet bidrager med brændstofbesparelser på helt op til 10 pct., ligger der altid en historie om forandringsledelse og kultur- og adfærdsændringer blandt chaufførerne bag succesen.

- Shell FuelSave Partner er et system, som tegner et komplet billede af brændstofforbruget i en virksomhed, helt ned på den enkelte bil. Men det kræver en dedikeret ledelsesindsats at omsætte den viden, som vores løsning giver om forbrug, kørselsmønstre blandt chaufførerne, optankningsdata, ruteoplysninger mm. til handling i det daglige, forklarer Line Edlefsen.

På Transport 2013 inviterer Shell til et seminar om effektiv forandringsledelse med udgangspunkt i netop Shell FuelSave Partner. Her taler bl.a. den internationale konsulent og foredragsholder Bjørn Guldager om forandringer i organisationer. Han giver inspiration til, hvordan ledere i transportbranchen forankrer tiltag, der kan sænke brændstofforbruget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094