23948sdkhjf

Limfjordsbroen åbner 29. april

Banedanmark er nu så langt i arbejdet med forberedelsen af broklappen til montering, at Banedanmark kan sætte dato på, hvornår der igen er fuld normal togdrift over Limfjorden.

Banedanmark er nu så langt i arbejdet med forberedelsen af broklappen til montering, at Banedanmark kan sætte dato på, hvornår der igen er fuld normal togdrift over Limfjorden.



- Der skal ikke herske tvivl om, at der allerede burde have kørt tog over Limfjorden igen, men nu er vi så langt med de sidste tekniske tilpasninger og justeringer af den nye broklap og den gamle bro, at vi kan sætte dato for genåbningen af Jernbanebroen til fuld normal togdrift - det bliver den 29. april, siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark:

- Over de kommende uger afslutter vi justeringen af broklappen og den bropille, hvor den skal monteres, så også den del lever fuldt op til de tekniske og kvalitetsmæssige krav. Når det er på plads, så kan broklappen blive sejlet ud og monteret.

- Lige så snart broklappen er tilsluttet, går Banedanmark i gang med at justere sporet og foretage de afsluttende sikringsarbejder. Derefter tester vi broen, og så kan den åbnes til togtrafik.

Broklappen forventes monteret i uge 15, og under monteringen må det ikke blæse over 8 m/s, og strømmen må højst være 1½ knob. Der er afsat tid i planen frem mod den 29. april til, at vind og vejr kan forsinke denne fase. I perioden fra monteringen af broklappen til genåbning af togtrafikken over Limfjorden vil der være spærret for gennemsejling under broen.

Jesper Hansen beklager, at den nye broklap til Jernbanebroen har været så længe undervejs.

- Det har været en meget sej omgang, ikke mindst for passagererne, der har og fortsat må tage bussen over Limfjorden, og det har på ingen måder været acceptabelt. Men den nye broklap, der bliver monteret, er gennemtestet og kan nu leve op til jernbanens kvalitetskrav - og det sikrer også, at passagererne ikke skal generes med, at vi skal tilbage og udføre unødigt meget vedligeholdelsesarbejde på broklappen over de kommende år, slutter Jesper Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062