23948sdkhjf

Nyt strategisk partnerskab

Stokota NV og HMK Bilcon A/S, der begge er specialister inden for specifikke transportløsninger, har i marts indgået en aftale.

Stokota NV og HMK Bilcon A/S, der begge er specialister inden for specifikke transportløsninger, har i marts indgået en aftale.



Aftalen forventes at styrke de to virksomheders førende position på de europæiske markeder og giver væsentlige nye fordele for deres kunder.

Med produktionssteder i Polen, service og reparation centre i Belgien og Frankrig, og aktiviteter på tværs af Europa, er Stokota markedsleder indenfor tankvogne til olie og benzin samt slamsugere i Belgien, Polen og det nordlige Frankrig. Virksomheden har en stærk position i andre europæiske lande gennem sit forhandlernet.

HMK Bilcon, med produktionsfaciliteter i Danmark og et omfattende servicenetværk i hele Norden, er markedsleder indenfor tankvogne til olie og benzin samt til forsvaret i de nordiske lande. Selskabet er også specialiseret i mobile løsninger, herunder mobile blodbanker og udstillingstrailere.

Som en del af aftalen vil de to selskaber distribuere hinandens produkter. De to selskaber vil også dele produktionsfaciliteter, der gør det muligt at levere flere enheder med kortere leveringstider - herunder kundetilpassede løsninger.

Stokotas CEO, Mario Hertegonne, er meget tilfreds med aftalen:

- Det vil give basis for en markant vækst i salget af Stokota produkter på det nordiske marked, siger han og påpeger vigtigheden af, at udnytte selskabets produktionsfaciliteter i Polen optimalt.

HMK Bilcons bestyrelsesformand Peter Erlangsen er også begejstret over aftalen:

- Det vil give os mulighed for at udvide vores førende position på det nordiske marked med produkter fra Stokota, og vil give os den ekstra kapacitet, der er nødvendigt for, at vi hurtigt og effektivt kan reagere på større ordre fra vore nøglekunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063