23948sdkhjf

Stort tillykke til Storstrømsbroen

Debatindlæg af Mogens Therkelsen, direktør i H.P. Therkelsen og formand for DI Sønderjylland
Debatindlæg af Mogens Therkelsen, direktør i H.P. Therkelsen og formand for DI Sønderjylland

Ifølge pressemeddelelse fra Transportministeren Henrik Dam Kristensen blev der indgået et transportforlig, som her og nu stiller 3,9 mia. DKK til rådighed for ny konstruktion af Storstrømsbroen, så den kan være klar, når Femernbælt forbindelsen står færdig engang i 20erne.

Det må igen konstateres, at såfremt de store investeringer ligger på østsiden af Danmark, så er der næsten ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Hvor hurtigt det kan lade sig gøre samt hvor midlerne findes. Mit indlæg skal absolut ikke forstås som misundelse, det er en grim sygdom, men det er trods alt en konstatering, at det endnu engang er væsentlig lettere at finde milliardbeløb til intrastruktur-investeringer, når det enten er i forbindelse med Østdanmark eller, at der i forvejen er søsat et stort projekt som Femern. Der er igen helt klart med til at tilsidesætte investeringer i den øvrige del af Vestdanmark.

Her tænker jeg selvfølgelig på den sydlige del. Her er der kæmpet i årevis for udbygning af bl.a. jernbanenettet til dobbeltspor til Padborg, få klarhed over motorvejsføring ned igennem Jylland, og forbindelse til det øvrige Europa.

Der skrives i pressemeddelelsen, at det er dejlig at se frem til en fast forbindelse i 20erne mellem Danmark og Tyskland samt Europa. Denne forbindelse har eksisteret i årtier og vil også fremover eksistere i årtier, nemlig igennem Jyllandskorridoren. Det må desværre konstateres, at denne hovedforbindelse, som den også vil være i fremtiden, bare ikke har den fornødne politiske observans, hverken når det gælder vej- eller togforbindelse med at få prioriteret og finde midler, så man kan lave en planlægning.

Alt står stadigvæk i det uvisse, hvornår det engang sker, og med hensyn til de 27 mia. DKK regeringen for nylig fremlagde, da er det også et skind, man har solgt uden at have skudt bjørnen endnu!

Beklageligt må jeg sige er det også, at vore lokale landspolitikere åbenbart ikke har den gennemslagskraft, de burde have for, at der snart kommer nogle klare og ufravigelige investeringer og tilkendegivelser for bane- og landevejsdrift her i det sydlige. Langs Vestkysten mangler der nogle klare tilsagn om, hvornår og hvad regeringen er klar til at investere i. Det er trist, når noget går forholdsvis godt, at så har man ikke den politiske observans, som hvis noget går skidt eller hvis noget ligger i fremtidsplaner, som Femern, hvor der stadigvæk er store problemer på tysk side.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109