Murmann ind i Schenker-ledelse
Heiner Murmann bliver ansvarlig for luft- og søfragt i DB Schenker Logistics.
Heiner Murmann indtræder i ledelsen i Schenker AG med virkning fra 1. Maj. Han får ansvaret for luft- og søfragt i DB Schenker Logistics.
Murmann har arbejdet for Schenker-gruppen siden 1992 i det daværende Stinnes AG i Mülheim. Karrieren har ført ham til posteringer i New York og siden Canada – hvor han blev CEO i Schenker Canada Limited. Han blev CEO i DB Schenker-gruppens selskab i USA, Schenker Inc. Ved DB Schenkers overtagelse af BAX fik Murmann ansvaret for koncernens luft- og søfragt i Nordamerika.
Murman afløser den hidtidige ansvarlige for sø- og luftfragt i Schenker AG, Dr. Thomas C. Lieb, der dermed får mulighed for at fokusere på posten som CEO i Schenker AG.