23948sdkhjf

Triple-E-projekt bliver til global tv-serie

Discovery Channel – der har seere over det meste af kloden – arbejder på en mini-tv-serie om Maersk Lines nye Triple-E containerskibe.

Discovery Channel – der har seere over det meste af kloden – arbejder på en mini-tv-serie om Maersk Lines nye Triple-E containerskibe.



Store skibe har længe været godt tv på Discovery Channel, der blandt andet har udsendt programmer, hvor containerrederiet Maersk Lines hidtil største skibe – Emma Mærsk-klassen, der indtil for nyligt var verdens ubestridte nummer størst på De syv Have – har spillet hovedrollen.

Derfor er det heller ikke overraskende, at Discovery Channel nu er på vej til at gøre Maersk Line nye Triple-E-klasse til verdensstjerner. Det sker i en tv-serie på seks afsnit, der viser hele processen fra design over byggeriet på værftet i Korea til det første Triple-E-skibs jomfrurejse

Triple-E-klassen bliver verdens største containerskibe med en kapacitet på 18.000 20-fods containere.

TV-serien vil både fokusere de tekniske præstationer fra design og bygningsfasen – herunder ikke mindst de mange forbedringer som Maersk Lines nye containergiganter betyder for miljø og klima, og på det menneskelige aspekt ved at følge udvalgte aktører i det enorme projekt.

- Triple-E klassen er exceptionelle skibe, ikke bare målt på størrelsen, men også på grund af klassens brændstofbesparende teknologier og design. Vi glæder os selv til at tage Triple-E-skibene i brug og vi er stolte over, at Discovery Channel vil fortælle om, hvordan skibene bliver bygget og de mennesker og den lidenskab, der er involveret i projektet, siger Morten Engelstoft, der er COO i Maersk Line.

Udsendelserne "Verdens største skib" sendes på Discovery Channel i november 2013.

På epn.dk kan man se skibsbyggeriet "minut for minut" - på et minut:

http://epn.dk/brancher/transport/skib/article5246880.ece

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062