23948sdkhjf

Derfor kommer hullerne i vejen lige nu

Hullerne i vejene myldrer frem netop i denne tid.

Hullerne i vejene myldrer frem netop i denne tid.



Det skyldes ikke saltning, som mange tror, men de særlige vejrforhold vi har lige nu, hvor nattefrost afløses af solskin om dagen med vejtemperaturer lige over frysepunktet. Det oplyser Asfaltindustrien.

Sagen er, at isen smelter om dagen, så vandet trænger ned i selv små sprækker og revner i vejen. Når så frosten kommer om natten, fryser vandet. Når vand fryser, udvider det sig en smule. Og da is, der fryser, har enorme kræfter udvides og forværres vejens sprækker og revner.

Næste dag smelter vandet på vejoverfladen igen og løber ned i de sprækker og revner, der nu er lidt større end dagen før. Om natten fryser det igen, skaderne bliver værre og så fremdeles. Processen accelereres netop i disse dage, hvor vejrforholdene skifter mellem frost og tø.

Men den virkelige skurk er ikke vejret. Det er den misligholdelse af vejene, som har stået på de seneste år. Sagen er nemlig, at en velholdt vej er robust overfor frostskader, fordi den er tæt. Vejen består af et tyndt slidlag foroven, vejens ”regnfrakke”, og et tykt bærelag forneden. Når det tynde slidlag brister, så tager skaderne fart, for så er det, at den ødelæggende vekselvirkning mellem frost og tø kan trænge dybere ned i vejen, helt ned i bærelagene, og ødelæggelserne accelererer. Se også vedlagte illustration.

Forrige år vurderede Asfaltindustrien, at der var ½ mio. huller i de danske veje. Siden er statens 4.000 km vej blevet sat i stand, mens kommunernes 70.000 km vej lider under en accelererende nedbrydning. Derfor vurderes det, at der er betydeligt flere end en halv mio. huller i dag.

Det koster fra 6.000 kr. og op at få et asfaltsjak til at reparere et par slaghuller.

De danske veje repræsenterer en vejkapital på 250 mia. kr. Vedligeholdelsesefterslæbet vurderes at være på knap 20 mia. kr. Det koster to til tre gange så meget at lappe på en hullet vej i stedet for. at vedligeholde i tide.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063