23948sdkhjf

Kørselsafgiften er kun parkeret

Regeringen vil gribe til kilometerbaserede vejafgifter, hvis det viser sig, at det kan gøres billigt.

Regeringen vil gribe til kilometerbaserede vejafgifter, hvis det viser sig, at det kan gøres billigt.



Glæden var stor i transportbranchen samt ikke mindst i erhvervslivet, da regeringen for nogle uger siden droppede den kilometerbaserede vejafgift til lastbiler. Men nu har skatteminister Holger K. Nielsen (SF) understreget, at vejafgiften kun er parkeret – ikke afskaffet.

I et svar til Venstres folketingsmedlem Thomas Danielsen skriver Holger K. Nielsen, at regeringen besluttede ikke at gennemføre kørselsafgiften for lastbiler ”i erkendelse af, at uanset hvilken model for afgiften, vi havde valgt at arbejde videre med, ville den udgøre en belastning for erhvervslivet, og der ville samtidig være en betydelig administrativ omkostning.”

Samtidig understreger Holger K. Nielsen, at Danmark sidenhen vil kunne drage nytte af, at andre lande i Europa i de kommende år vil implementere en sådan vejafgift. Disse erfaringer vil Danmark kunne drage nytte af.

- Eksempelvis kan udviklingen reducere drifts- og udviklingsomkostningerne til et mere acceptabelt niveau. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig muligt at indføre kørselsafgifter for lastbiler uden væsentlige økonomiske omkostninger – f.eks. i lyset af den teknologiske udvikling eller erfaringer fra andre lande – vil regeringen igen overveje muligheden for at indføre afgiften, skriver Holger K. Nielsen.

Dermed har Thomas Danielsen fået sit svar: afgiften er ikke droppet – den er udskudt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063