Treakslet tippeladskærre til Slangerup
Lars & Claus Eiler Pedersen har købt en ny treakslet Kel-Berg tippeladskærre.
Den maksimal tilladte totalvægt er 24.000 kg og akselbestykningen omfatter tre 8 tons BPW aksler med tromlebremser, som er ophængt i original BPW luftaffjedring.
Tippeladets bund er fremstillet i 5 mm Hardox stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1280 mm høj og 2-delt, fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler. Den øverste del er 880 mm høj, mens den nederste del er 400 mm høj, og fremstillet i 6 mm Hardox stål. De nederste del virker samtidig som asfaltskuffe ved tipning.
Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler. Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstang med trin for opstigning, som er specielt nedbygget til trækhøjde 660 mm.
Den nye kærre er leveret af Lastas A/S i Hedensted, hvor Anders Larsen har stået for salget.