23948sdkhjf

Volvo Trucks vinder produktdesignpris

Den nye Volvo FH fra Volvo Trucks vandt over flere tusinde internationale produkter og imponerede et panel af designeksperter, da den vandt The Red Dot design award – et internationalt anerkendt kvalitetsstempel for enestående design og en af verdens mest eftertragtede beviser på designkvalitet.

Den nye Volvo FH fra Volvo Trucks vandt over flere tusinde internationale produkter og imponerede et panel af designeksperter, da den vandt The Red Dot design award – et internationalt anerkendt kvalitetsstempel for enestående design og en af verdens mest eftertragtede beviser på designkvalitet.



Red Dot produktdesignpriserne for 2013 hædrer enestående industrielt design og hylder holdet bag konceptet. Prisen er global og tildeles det bedste inden for designkvalitet. Kun det allerbedste innovative arbejde inden for 19 kategorier kunne overbevise den internationale jury – og i år var 4.662 produkter tilmeldt af producenter, designere og arkitekter fra 54 lande. Den nye Volvo FH fik den anerkendte pris i kategori 16: Automotive and Transportation.

- Vi er meget stolte over at vinde sådan en højt respekteret pris i en af de største og mest ansete designkonkurrencer i verden, udtaler Rikard Orell, designchef hos Volvo Trucks. Prisen symboliserer adskillige års hårdt arbejde, og den er en hyldest til kreativiteten og den innovative ånd, vi har hos Volvo Trucks. Vi lagde stor vægt på designet og det følelsesmæssige aspekt af den nye FH – noget der normalt ikke gives høj prioritet i designet af kommercielle køretøjer. Det er fantastisk, at Red Dot-juryen har anerkendt vores indsats, og vi er begejstrede over at modtage dette globalt anerkendte bevis på industriel designkvalitet.

Sætter nye standarder

Den nye Volvo FH er designet med chaufføren i fokus. Med brændstofbesparende teknologi, effektiv ergonomi, uovertrufne køreegenskaber og passive og aktive sikkerhedsfunktioner blev den designet med det formål at sætte nye standarder i lastvognsindustrien, samtidig med at Volvos arv er bevaret.

- Da vi begyndte at designe den nye FH, brugte vi mange kræfter på at skabe en sammenhængende enhed, og det resultat er, hvad jeg er mest stolt over, fortsætter Rikard Orell.

- Der er ingen konflikt mellem design og funktion – i stedet samarbejder de to i perfekt harmoni. Den nye FH har et funktionelt og dynamisk design, som giver lastvognschaufførerne den bedste arbejdsplads i branchen.

Enestående designkvalitet

- Stærk designkompetence og økomisk success går hånd i hånd nu til dags, siger professor Dr. Peter Zec, initiativtager og direktør for The Red Dot.

- Vinderne af ‘Red Dot award: product design 2013’ er hovedpersonerne i en højt udviklet designkultur og designindustri. Det bliver nu sværere og sværere at skelne mellem godt designede produkter. Det er ofte kun i detaljerne, at de særlige kvaliteter bliver synlige. Men de produktkreationer, der består prøven for øjnene af den internationale red Dot jury, vil ikke forsvinde i mængden og vil være i stand til af afværge den globale konkurrence.

Mere end 1000 gæster fra designverdenen, industrien, politik og medier fejrer vinderne af The Red Dot award i Tyskland den 1. juli i Essens operahus, Aalto teateret. Den nye Volvo FH vil fra den 2. til den 28. juli blive fremvist på en fire uger lang specialudstilling på red Dot museet sammen med de andre prisvindende produkter. Derefter bliver vinderne integreret i den permanente udstilling på museet og vil være udstillet der i mindst et år. Museet ligger i Essen og huser den på verdensplan største permanente udstilling af nutidigt design.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063