23948sdkhjf

Airbus A380 nr. 100 leveret

Det blev Malaysia Airlines, der modtog Airbus A380 nummer 100. (Foto: Airbus/exm company/H. Goussé)

Det blev Malaysia Airlines, der modtog Airbus A380 nummer 100. (Foto: Airbus/exm company/H. Goussé)



Airbus kunne i går torsdag levere A380 nr. 100 til Malaysia Airlines ved en ceremoni ved Airbus fabrik i Toulouse i Frankrig.

- Vi er glade for, at vores A380-leverance nummer 100 går til Malaysia Airlines, fordi det giver et glimt af fremtidens luftfart. Vi oplever nemlig en stigende efterspørgsel efter store passagerfly fra dynamiske og konkurrenceorienterede luftfartsselskaber, som Malaysia Airlines, der opererer på mange markeder og mange ruter. Specielt i Asien- og Stillehavsregionen, hvor A380 er en ideel løsning, sagde Fabrice Brégier, der er CEO i Airbus, ved leveringen.

Efter en fødsel, der var præget af tekniske og produktionsmæssige problemer og deraf følgende store forsinkelser, blev den første Airbus A380 leveret til Singapore Airlines i oktober 2007.

Med gårsdagens levering må det enorme A380-fly siges at have passeret konfirmationsalderen. Der er nu ifølge Airbus gennemført 100.000 ruteflyvninger med kæmpen og der er transporteret 36 millioner passagerer.

Det enorme fly har i et typisk sædelayout plads til 520 passagerer.

Airbus planlagde oprindeligt en særlig luftfragtsversion af A380, men den blev opgivet på grund af ringe markedsinteresse.

Der er til dato afgivet ordre på 262 Airbus A380-fly – senest med Lufthansa’s bestilling af yderligere to A380-fly.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063