23948sdkhjf

Smugkig på ny Volvo FM

Volvos nye markedskommunikationschef i Danmark, Helle Hessel, lagde ud med et præsentere den nye Volvo FM, som lanceres officielt i Europa på tirsdag.

Volvos nye markedskommunikationschef i Danmark, Helle Hessel, lagde ud med et præsentere den nye Volvo FM, som lanceres officielt i Europa på tirsdag.



Markedskommunikationschef & PR Manager ved Volvo Group Trucks Danmark A/S, Helle Hessel, kunne i går som en af de første større begivenheder i hendes nye job, præsentere et smugkig på en helt ny lastvognsserie.

Det skete ved Volvo-lastvognsforhandleren Titan Lastvogne A/S i Karlslunde, hvor den første nye Volvo FM i går var på besøg, under dens Paparazzi Tour fra Sydeuropa til Sverige.

- Det er en fantastisk spændende start i Volvo Group Trucks at være med til at præsentere en ny lastvognsserie, sagde Helle Hessel.

Vognen, der er en FM 370 6x2, som er bygget op med et fast lad, har et flot design, som i den henseende bærer arven fra den nuværende velfungerende og succesrige FM-serie videre.

Der er dog foreløbig kun tale om et smugkig, idet vognen først officielt lanceres i Europa den 19. marts, og der slap således heller ingen tekniske data ud om vognen.

Ifølge de nuværende sparsomme oplysninger om teknologien i FM-serien, vil den bl.a. være udstyret med Volvo Dynamisk Styring, der kombinerer konventionel hydraulisk servostyring med en elektronisk styret elmotor, som er monteret på styrehuset. Med dette system kan chaufføren ubesværet styre lastvognen ved lave hastigheder, og samtidig opnås der en enestående retningsstabilitet på åben vej.

Siden den 4. marts har den nye Volvo FM sammen med en tilsvarende FM været på en to ugers tur gennem Europa, hvor Volvo samtidig har arrangeret en fotokonkurrence, som kan udløse en præmie fra Volvo til den der kan tager det bedste foto af de to vogne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222