Ingen bud på vejarbejde
Ingen af de seks prækvalificerede virksomheder afgav bud, da Aarhus Kommune 25. februar holdt licitation over en funktionskontrakt for vejvedligeholdelse af 500 km vej i landområder.
Ingen af de seks prækvalificerede virksomheder afgav bud, da Aarhus Kommune 25. februar holdt licitation over en funktionskontrakt for vejvedligeholdelse af 500 km vej i landområder.
Derfor har Aarhus Kommune valgt at ændre udbuddet og udbyde det påny, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Et af de helt store kritikpunkter er fravalget af asfaltindekset. Asfalt er stærkt påvirket af olieprisen, og derfor dækker KL's indeks slet ikke de udslag, der er i oliepriserne, siger adm. direktør i Colas Danmark, Hans Oluf Krog.
I det nye udbud er indeksreguleringen ændret, så den sker efter asfaltindekset, oplyser Licitationen.