23948sdkhjf

Scandlines klar til at bestille nye færger

Færgerederiet Scandlines er klar med specifikationer til to nye færger til Gedser-Rostock-ruten.

Færgerederiet Scandlines er klar med specifikationer til to nye færger til Gedser-Rostock-ruten.



Rederiet, der nu skal i gang med drøfte færgeplanerne med forskellige værfter, håber de nye færger kan leveres i løbet af 2015.

Bestillingen af de to nye færger skal lukke det hul, der opstod i Scandlines planer om opgradering af Gedser-Rostock-ruten, da P + S Werften i Stralsund gik i betalingsstandsning. Selv om – det i øvrigt stærkt forsinkede - byggeri af de to nye færger M/F Berlin og M/F Copenhagen var langt fremme, så kunne Scandlines ikke opnå en tilfredsstillende aftale med værftets kurator. Dertil kom, at færgerne ikke opfyldt de aftalte specifikationer. Herunder en alt for høj vægt, der betød at den forventede brændstofbesparelse i forhold til de eksisterende færger på ruten, ikke kunne forventes realiseret.

- Vi er nu gået i gang med at kontakte skibsværfter, som vi mener kan klare opgaven. Vi skal ud at tale med mellem fem og syv værfter primært i Europa, men også et enkelt i Asien, siger vicepresident Stig Dampmann, Scandlines til Lolland-Falsters Folketidende.

Rederiet vil fokusere på værfter, der har erfaring med byggeri af moderne færger. Dampmann understreger, at Scandlines endnu ikke har lagt sig fast på en bestemt løsning, men at rederiet er åben for en kvalificeret dialog med værfterne.

I modsætning til de to ’strandede’ færger fra P + S Werften i Stralsund ønsker Scandlines nu dobbelt-endede færger, som det kendes fra færgerne på Rødby-Puttgarten-overfarten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125